Har du godt styr på hydraulik og hydrauliske løsninger?


Bliv en del af et dygtigt og innovativt arbejdsmiljø i en virksomhed, der er spækket med muligheder og stærkt sammenhold!


Servicemontør til en af Danmarks førende hydraulikvirksomheder


Servicemontør
Til varierende hydraulikopgaver herunder service, montage, produktion og reparationer indenfor alle industrier og brancher.

Hos AVN Hydraulik søger vi udekørende servicemontører til vores afdelinger i Brøndby og Odense.

Savner du spændende opgaver og vil du gøre en forskel for vores kunder?
Så vil vi meget gerne modtage din ansøgning til jobbet som udekørende servicemontør.


Vi vækster
Hos AVN Hydraulik har vi travlt med at servicere vores mange kunder, derfor søger vi en udekørende hydraulik-servicemontør til vores afdelinger i Brøndby og Odense, som har lyst til at arbejde med varierende hydraulikopgaver, herunder service, montage, produktion og reparationer indenfor alle industrier og brancher.


Om jobbet
Reparation og service af hydraulikanlæg i hele landet og på vores lokale værksteder.
Din hverdag omfatter service, reparation og montage på alt fra små mekaniske hydrauliksystemer til de mest avancerede proportionalstyrede hydrauliksystemer, ude hos vores kunder.

Har du erfaring med hydraulik, så er du allerede meget tæt på at lande jobbet.

Du bliver tilknyttet nærmeste lokalafdeling i hhv. Brøndby eller Odense, får servicevogn stillet til rådighed og efter grundig introduktion vil du primært arbejde ud fra din lokalafdeling, hos kunderne i hele det tilhørende område.

Se evt. vores korte video
Om AVN Hydrauliks renoveringer af hydraulikpumper og motorer: https://youtu.be/3Tb4Zwpbnl0


Din baggrund
   Din baggrund kan være alsidig. Det vigtigste er, at du er positiv, har hænderne godt skruet på og har erfaring med hydraulik.
   Du må gerne kunne lide kundeservice og være en god holdspiller.
   Måske du er automatikteknikker/montør, mekaniker til landbrug- og entreprenørmaskiner, industritekniker eller lign.
   El-teknisk indsigt vil være en fordel, men ikke et krav.
   Det er et krav, at du har kørekort B - og gerne B/E.


Vi tilbyder
Et spændende job og en afvekslende hverdag, hvor der til tider kan være hektiske perioder. Det er vigtigt for os, at du har det godt. Vi kan tilbyde dig et godt arbejdsklima med gode kollegaer. Du vil opleve, at der hersker en uformel omgangstone, og vi har masser af humor.
Lønnen forhandles individuelt og på et niveau, der matcher dine kvalifikationer og stillingens krav.


Kan du se dig selv hos os?
Lyder jobbet som noget for dig? Send en kort ansøgning til Servicechef Allan Olsen på mail: alo@avn.dk

Har du spørgsmål til stillingen så kontakt den lokale servicekoordinator direkte:
Brøndby - Kjeld Holmen, +45 40 74 96 11
Odense - Dennis Thomsen, +45 20 33 62 80

Bliv en del af et dygtigt og innovativt arbejdsmiljø

Om AVN Hydraulik
AVN Hydraulik tilbyder alt inden for specialistrådgivning i relation til konstruktion, produktion, service og reparation af hydrauliksystemer. Med afdelinger i Brøndby, Odense, Esbjerg og Aalborg har AVN Hydraulik en stærk national tilstedeværelse og er desuden distributør og servicepartner for Parker Hannifin, Bosch Rexroth og Alfa Laval i Danmark.

AVN Hydraulik er en del af AVN Gruppen, som blev grundlagt i 1933 med devisen ”den tekniske del skal være i orden”, hvilket stadig gør sig gældende for forretningen den dag i dag, hvor der samarbejdes med både dansk og international industri.
AVN Gruppen tæller i dag mere end 160 medarbejdere og er foruden AVN Hydraulik også bestående af AVN Teknik, AVN Pladeteknik og Masytec.

Læs mere om AVN Gruppen på www.avn.dk

Ansøgningsfrist:
Snarest muligt